+45 50466082 k@katrinefriisberg.dk

Artiklen blev bragt i UCC Magasin nr. 21 november 2017

Mange kommuner nedlægger modtageklasser og inkluderer børn, som ikke kan dansk, i almindelige klasser. Eksperter mener, at mange af dem ikke har forberedt faglærerne på at undervise elever uden danskkundskaber, og frygter, at det går ud over eleverne.

”Det er rigtig farligt at lade børnene komme direkte ud i klasserne. Man skal virkelig vide, hvad man gør, ellers taber man børnene.

Lektor Mette Ginman er bekymret for den nye generation af nytilkomne flygtningebørn. Siden 2015, hvor flygtningestrømmen til Danmark pludselig voksede enormt, har mange kommuner nedlagt modtageklasser og organiserer nu undervisningen på en anden måde.

Officielle statistikker på, hvor mange kommuner der har ændret modtagelsestilbuddet, findes ikke. Men gennem sit arbejde som koordinator for tosprogsområdet på UCC har Mette Ginman et klart indtryk af et område i opbrud.

”Jeg kender nærmest ikke nogen kommuner, hvor de ikke laver ændringer,” konstaterer hun.

Efteruddannelse tager tid

Hun tilrettelægger blandt andet efteruddannelse af lærerne for kommunerne. Og her oplever hun og hendes kolleger, at nogle har kastet sig ud i ændringerne uden først at have styr på, hvordan man griber børnene.

”Jeg er positiv over, at man interesserer sig for, hvordan vi modtager flygtningebørn, og diskuterer, hvordan man gør det bedst. Men det er rigtig vigtigt med en faglighed, og at vi bruger tidligere erfaringer fra ind- og udland og forskningsviden. Nogle tror, man kan lære lærerne at undervise nyankomne i den almindelige fagundervisning i en håndevending. Men det kræver en viden og erfaring, som skal opbygges. Det kan vi ikke klare på tre timer,” forklarer Mette Ginman.

Modtageklasser kan isolere

Argumentet for at nedlægge modtageklasserne lyder ofte, at børnene bliver bedre inkluderet ved at komme ud i klasserne med det samme. Og Mette Ginman mener ikke, at modtageklasser, som de har fungeret de sidste mange år, nødvendigvis er den eneste måde, hvorpå skolerne kan modtage børn, som ikke kan dansk.

”Der er den fare ved modtageklasser, at eleverne bliver isolerede. Jeg går ind for fleksible modeller, hvor eleverne bliver en del af en klasse og har kontakt med jævnaldrende, men samtidig får fagundervisning og sprogundervisning i dansk som andetsprog på et modtagehold efter behov. Så kan de blive sluset ud på en måde, så det giver mening for barnet,” siger Mette Ginman.

Støtte er altafgørende

Forskningen blandt andet fra Sverige viser, at modtagelsen af nyankomne børn kan fungere godt på flere forskellige måder. Det afgørende er, at lærerne har mulighed for i samarbejde med andre at støtte børnene. Det eneste, der helt sikkert ikke fungerer, er at placere børnene i en klasse uden støtte, viser forskningen, fortæller Lone Wulff, som er lektor i dansk som andetsprog ved UCC.

”Når eleverne bliver spurgt, svarer de, at de ofte føler sig ekstremt ekskluderet i det almene klasserum,” siger Lone Wulff.

Sprogdrukning

I 1970’erne og -80’erne arbejdede man ud fra den teori, at børnene skulle med ud i klasserne, så de automatisk ville blive en del af fællesskabet og tilegne sig sproget.

”I 1980’erne kaldte man det sprogbad, men det er i virkeligheden sprogdrukning. Der er nogle ganske få, der kan tilegne sig sproget af sig selv. Der sker det, at vi får et efterslæb af elever, som ikke kan få en uddannelse. På lang sigt bliver det meget dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk,” forudsiger Lone Wulff.

Når mange kommuner i disse år nedlægger modtageklasser sker det blandt andet efter inspiration fra nogle områder i London, hvor modtageklasser for en del år siden blev nedlagt. Forskellen er ifølge Lone Wulff, at briterne forberedte det grundigt:

”De gav massiv efteruddannelse til de lærere, der skulle modtage eleverne, og konsulenter deltog i undervisningen i adskillige uger. Det var forudsætningen for, at det kunne lade sig gøre. Det er en helt anden indsats end den, man har i Danmark,” fastslår lektoren.

Kontakt Mette Ginman

Lektor i dansk som andetsprog. Koordinerer og udvikler fagområdet dansk som andetsprog i UCC, både i videreuddannelsen og på tværs i UCC. Deltager i projekter om sprogudviklende undervisning i fagene, kortlægning af nyankomne børn, unge og voksne samt om tidlig sprogstart.

mmg@ucc.dk eller  +45 41897163

Kontakt Lone Wulff

Lektor i dansk som andetsprog og dansk på læreruddannelsen. Forskningsmedarbejder i forskningsprojektet Tegn på sprog. Tosprogede elever lærer at læse og skrive.

lw@ucc.dk eller +45 41897602

FAKTA

Da Kommunernes Landsforening i 2016 gennemførte et kommunesamarbejde om at skabe læring og trivsel for nyankomne børn, deltog 144 medarbejdere fra 36 kommuner – cirka en tredjedel af landets kommuner. Efterfølgende svarede 67 %, at de vil arbejde videre med at udvikle området.
Ifølge Politiken Research svarer 34 ud af 74 kommunale skolechefer i september 2017, at en del flygtninge i deres kommune begynder direkte i en skoleklasse uden først at have gået i modtageklasse.

Læs også: Nedlæggelse af modtageklasser giver frustrationer