Artiklen blev bragt i UCC Magasin nr. 21 november 2017.
Kokkedal Skole er bare en af mange skoler, som nu skal inkludere elever, der ikke kan dansk, i de almindelige klasser. Det er svært for både de nye elever og lærerne. En kommunal strategi er lagt for modtagelse af børnene og efteruddannelse af lærerne.
Efter sidste skoleår lukkede de sidste modtageklasser i Fredensborg Kommune. Nu begynder alle børn uanset baggrund, danskniveau og alder direkte i de almene klasser.
Det går ikke gnidningsfrit, fortæller Rikke Lundberg, som er uddannet i dansk som andetsprog (DSA). Sammen med skolens anden DSA-lærer fungerer hun som vejleder og sparringspartner for faglærerne og står for at undervise de 17 elever på skolen, som kun kan meget lidt eller slet intet dansk.
”De lærere, jeg snakker med, siger, at det er rigtig hårdt at have de elever, som sidder passivt i klassen, fordi de ikke kan forstå noget. Lærerne vil gerne gøre det så godt som muligt, men de føler ikke, de har tid til at tage hånd om dem fagligt, fordi de er på et helt andet niveau. Det gælder især udskolingslærerne. Her er det faglige stof meget svært,” fortæller Rikke Lundberg.
Strategi er lagt
Børn reagerer forskelligt, og derfor er det sværere for nogle børn end andre at begynde direkte i en almen klasse.
”Nogle er meget åbne og ikke så generte. De synes ikke, det er lige så svært som de, der er mere tilbageholdende. De tilbageholdende børn er frustrerede – lige så frustrerede som vi andre, når vi synes, at de ikke får det, de har brug for. Men det er vilkårene,” konstaterer Rikke Lundberg.
Fredensborg Kommune har udarbejdet en strategi, der sætter rammerne for, hvordan flygtningebørnene skal modtages. Den sikrer, at barnets familie bliver inddraget ved hjælp af en tolk. Barnets kommende lærere og en DSA-lærer er med, og der ligger en fast plan for, hvad der skal ske uge for uge de første måneder. Strategien sikrer, at skolen kender til barnets faglige niveau, og til hvad barnet ellers har med i bagagen. Derudover har kommunen sat gang i et efteruddannelsesforløb, hvor en lærer fra hver årgang samt alle skolens vejledere bliver uddannet i dansk som andetsprog. Senere skal flere lærere tage kurset, oplyser souschef Helle Jensen, som har ansvaret for dansk som andetsprog på skolen.
”Vi havde håbet, at vi havde kunnet sende dem på kursus, før modtageklasserne blev nedlagt. Det er klart, at det tager tid at få faglærere til at tænke i sprogundervisning, men jeg synes, at folk henter den vejledning, de kan få hos hinanden og hos DSA-vejlederne. De vil meget gerne de her børn,” understreger hun.
Det første år vil være svært
Helle Jensen erkender, at det kan være svært, når lærerne ikke føler, de slår til. Sammen med et udvalg fra kommunen har hun besøgt London, hvor de for mange år siden nedlagde modtageklasserne. Med succes. Men også der er børnene kede af det den første tid.
”Der er frustration ind imellem, fordi lærerne er ambitiøse og gerne vil gøre det godt. Børnene er kede af det, og sådan er det. Det første halve til hele år er det bare hårdt og svært. Der kan vi prøve at jævne vejen ved at prøve at forklare dem, at sådan er det, men sådan bliver det ikke ved med at være,” siger Helle Jensen.
Pædagoger med ud i klasserne
Ud over skolens to DSA-lærere har Kokkedal Skole to pædagoger, som støtter op. De går med ud i klasserne og i frikvartererne og hjælper med det sociale. Til to syriske drenge i udskolingen med voldsomme oplevelser i bagagen har skolen en arabisktalende pædagog tilknyttet.
”Vi har ikke samme forhold som i England, hvor det er normalt med fire-fem assisterende hjælpere i en klasse. Men vi har taget det med os, at vi så vidt muligt prøver at få en pædagog ud og være med i klassen. Vi prøver at dække alle børnene ind både fagligt og trivselsmæssigt,” fastslår Helle Jensen.
DSA-lærer Rikke Lundberg kan se positive aspekter af, at børn med andre baggrunde blander sig i klasserne.
”Det udvider elevernes verdensbillede, når der kommer en fremmed ind på den måde. Der bliver sat nogle strategier i værk i forhold til, hvordan de inkluderer en elev både fra lærernes og elevernes side. Vi ser mange eksempler på, at de trives i klasserne.”